Hvem er jeg?

Jeg har spillet fodbold på konkurrenceplan gennem størstedelen af min ungdom, hvor interessen for træning, kost og præstationsoptimering for alvor blev skabt. For at forbedre min egen præstation brugte jeg mange år på at lære, hvad der virker – og hvad der ikke gør.

Senere studerede jeg Applied Sport Science i Edinburgh, hvor jeg fik en dybere forståelse for, hvordan træning, fysiologi og psykologi kan bruges til at skabe bedre resultater. Siden da har jeg arbejdet som fysisk træner for et fodboldakademi og hjulpet klienter med at nå deres mål gennem målrettet og individuel træning.

Sebastian Kruger
Training equipment

Min Filosofi

Min filosofi bygger på, at træning skal skabe en stærkere, mere balanceret og velfungerende krop – ikke kun i træningslokalet, men også i hverdagen.

Jeg tror på, at varige resultater skabes gennem tillid, åben kommunikation og et fælles ansvar for processen. Når man føler sig tryg og forstår formålet med træningen, bliver det lettere at udfordre sig selv og udvikle både fysisk og mentalt.

Derfor tager alle forløb udgangspunkt i den enkelte person. Målet er ikke blot at forbedre præstation eller styrke, men at skabe vaner, bevægelighed og overskud, som gør en positiv forskel på lang sigt.

Erfaring & Certificeringer

Jeg har arbejdet med træning og fysisk udvikling i mere end 6 år og har erfaring med både eliteidræt og personlig træning. I to år arbejdede jeg som fysisk træner i et 1. divisions fodboldakademi, hvor jeg hjalp spillere med at udvikle deres styrke, præstation og fysiske robusthed.

Jeg er uddannet BSc (Hons) Applied Sport Science fra The University of Edinburgh, hvor jeg specialiserede mig i, hvordan træning, fysiologi og psykologi kan anvendes til at optimere præstation og sundhed.

Gennem årene har jeg arbejdet med mennesker i alle aldre og på alle niveauer – fra motionister til ambitiøse atleter. Min tilgang handler om at forstå den enkelte person og sammensætte et forløb, der passer til deres mål, hverdag og forudsætninger.

Er du i tvivl om hvilken pakke der passer til dig?
Book en gratis og uforpligtende samtale.

Scroll to Top